Til manges forbavselse, skal det slås fast, at “portvin” er rød. D.v.s. at god portvin er (med sjældne undtagelser) rød portvin. Forveksel ikke “lys portvin” med hvid portvin, som er fremstillet på grønne druer. Lys portvin er en gammel portvin, som med årene mister farven.

White/hvid:
Er lavet af grønne druer og kan variere fra sød og fyldig til tør.
Almindelig, 3 år gammel sød portvin

White Dry (tør hvid):
Er i virkeligheden en halvtør og lettere aperitiftype.
– prøv den afkølet med tonic og en skive citron.

Rosé portvin:
Pink Port laves som almindelig rosé ved en forkortet skalkontakt, men med den sædvanlige forstærkning af vinen med druesprit.
Vinen nydes afkølet ved omkring de 10-12°.
– bedst som aperitif, eller til dessert.

Rød portvin:
Som helt ung er al portvin mørk, kraftig og aromatisk, men de udvikler sig med alderen til vidt forskellige typer portvin til enhver lejlighed.

Ruby og Tawny:
Der er ingen kvalitets- eller aldersforskel mellem de to typer.
Der har begge ca. 3 års lagring.
Betegnelserne angiver blot to forskellige stilarter.

Ruby:
Ruby er mørk, en blanding af unge krydrede portvine.
Frugtagtig duft og smag.
Tappes på flaske efter omkring 3 års lagring på meget store træfade.
Den er mere frugtig og krydret og er lagret på meget store fade.
– Ruby kan nydes alene, til desserter eller stærke oste.

Tawny:
Tawny er lysere (nogle gange fordi den er blandet med hvid portvin)
Tawny er en blanding af portvin fra flere forskellige høstår.
Tawny er knap så kraftig og lidt blødere.
Tawny er lagret på mindre fade.
– en Tawny serveret direkte fra køleskabet er forfriskende om sommeren, som portugiserne selv plejer.

Tawny med alder:
Er den rigtige TAWNY Portvin, der anfører deres alder på etiketten.
10 år, 20 år, 30 år og over 40 år gammel.
Tawny Port bliver altid aftappet når den er drikkeklar.
Tappeåret skal stå på etiketten.
– det er portugisernes egne favoritter, elegante og delikat krydrede portvine
– perfekt til desserter, nøddekager o.l.

Colheita:
Betyder både ”høst” og ”årgang”. Colheita er en Tawny fra en bestemt årgang. Topkvalitet fra en bestemt høst. Colheita skal være lagret på træfade i min. 7 år, så vinen får den rigtige nøddeagtige karakter.
Etiketten skal altid anføre både høstår og tappeår.
– ideel til nødder og bagværk 

Vintage Port:
Er en portvin fra en enkelt fremragende vinhøst, der deklareres som årgangsvin. Den aftappes på flaske efter ca. 2 – 2 ½ års fadlagring, men vinen fortsætter med at udvikle sig i flasken og ofte er den først drikkemoden efter 20 – 30 år. Med alderen mister vinen langsomt sin sortrøde farve og smagen afrundes mod det fyldigt elegante. Vintage Port danner altid bundfald i flasken og derfor anbefales det at stille flasken op et døgns tid og forsigtigt dekantere den før servering.
– alt efter alder er den velegnet til nødder, kager og oste med smag. 

Late Botteld Vintage Port:
Er en portvin fra en god vinhøst, der tappes på flaske efter lagring i 4 – 6 år. Den tappes altså 2 – 4 år senere end Vintage og LBV er derfor                            mere blød og tilgængelig. De fleste LBV aftappes, når de er drikkeklare, men hvis der står Tradional på etiketten, kan de udvikle sig i flasken og danne bundfald. De bør omhældes lige som Vintage.
– en god portvin til prisen.
– serveres til nødder, kager og oste med smag.

Quinta Vintage Port:
Er en Portvin fra en enkelt vingård, Quinta, mens Vintage Port er blandet fra flere vingårde. Ellers er reglerne de samme, men Quinta Port er som regel lidt lettere og hurtigere udviklet.

Vintage Character:
Er en blandet portvin, der er omkring 4 år gammel i gennemsnit. Den skal have lidt af samme karakter som Vintage, mørk farve, kraft og druesødme, men lettere og hurtigere drikkemoden.

Powered by WordPress. Designed by WooThemes

Back to top